onsdag den 19. januar 2011

Så skal der leges... Igen!

Beboerne i Håndværkerforeningens bebyggelser på Nørre Alle har godkendt, at en ny legeplads skal bygges, og jeg har glædeligt sagt ja til at lave behovsanalyser, visualiseringer, mm. for at skabe et nydeligt sted for kvarterets voksende antal af børn.

Der er afsat plads til det nye projekt på det bagerste stykke græs i den smalle gård ved Møllegade. Et par beboere har udtrykt bekymring for den placering med tanke på larm og at det skulle være et større problem derovre fordi bygningerne står så tæt. Desuden skal det visuelle udtryk være i orden og ikke spraglet, og der er 'kun' 150.000 DKK at lege med. I love a good challenge...