Nye teknologier er begyndt at ændre på de moderne forbrugeres livsstil. Mobiltelefoner, MP3 afspillere og andre teknologiske produkter er efterhånden blevet en integreret del af forbrugernes hverdag og de moderne teknologier vil højst sandsynligt spille en rolle i aspekter af forbrugeres fremtidige livsstil. Det gælder også det rekreative. Denne udvikling kræver opmærksomhed fra landskabsarkitekter og byplanlæggere, da det er dem, som udformer morgendagens rekreative landskaber gennem design og forvaltning.
Langs 'Forskerruten' i Rudersdal kan man opleve teknologi i landskabet. Med indsigt i mulige rekreative teknologier og en kreativ tilgang til planlægning, kan 'tech-reational development' skabe helt nye, banebrydende former for rekreativ aktivitet.
Feks. kan en ung askeskov udvikles til et ”spillebræt,” hvor spillere kan opleve en form for den tech-reational aktivitet, pervasive gaming, i hvilket brugerne benytter en mobiltelefon til at gennemføre et spil ala Pac-man. Træerne opstammes og opvækst af buske og urter ryddes. Rydningen sker i en labyrint-agtig form, og i bestemte zoner males træstammer. På en bund af flis styres spillet af GPS-sensorer.
I et andet eksempel tilknytter MP3 afspillere landskabet gennem den fiktive aktivitet, reflecting, som udnytter lyderne fra landskabet til at berige forbrugeres oplevelser af 'portable' musik. Med udgangspunkt i en forladt kugleformet konstruktion oprettes en lytte-central, der kan fange omgivende lyde. Med sin egen i-Pod kan den besøgende opsamle og mikse lyde, evt. sammen med medbragt musik. For at skaffe flere lyde plantes buske og træer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar